“ Never look down on another human being — whether man, woman or child
— unless you’re trying to pick them up ” …
I mit terapeutiske arbejde møder jeg mennesker med respekt, ro og blik for det, der er svært. Terapien tager afsæt i dine behov, dine værdier og din livssituation og kan hjælpe dig med at forstå og regulere dine mønstre, styrke relationer og skabe nye muligheder i livet.
Jeg, Danielle, er under uddannelse som systemisk og narrativ psykoterapeut MPF (Medlem af Dansk Psykoterapeutforening) ved Systemisk Institut for Familieterapi (SIF). Jeg arbejder ud fra en anerkendende, ressourceorienteret og traumesensitiv tilgang. og inddrager indsigter fra udviklingspsykologi, traumeteori og neurovidenskab, som kan skabe forståelse og nye handlemuligheder i dit liv. Når det giver mening for dig, kan kroppen inddrages gennem terapeutisk yoga – med åndedræt, bevægelse, afspænding og meditation – for at understøtte processen.
Terapi kan være relevant, når du oplever stress, uro, relationelle udfordringer, sorg, overgangsfaser eller bare et behov for at finde dig selv i det liv, du står i.
Terapi hos Danielle Nørlev tager udgangspunkt i den konkrete livssituation, erfaringer og det, der fylder – individuelt eller i relationen.
Samtaleforløb tilbydes til både unge og voksne – som enkeltpersoner, familier eller grupper – i situationer præget af stress, mistrivsel, overgange eller relationelle udfordringer.
*Skattemæssigt fradrag
Udgifter til sundhedsfremmende yoga kan som hovedregel fratrækkes som driftsomkostninger, når forløbet har et erhvervsmæssigt formål – f.eks. som en del af trivselsarbejdet eller et generelt tilbud til medarbejdere. Tilbuddet er normalt skattefrit for medarbejderne, hvis det er frivilligt og bredt tilgængeligt.
Både TOY (TraumeOrienteret Yoga) og MediYoga bygger på forskning og anvendes i sundhedssektoren som sundhedsfremmende og forebyggende tilgange. De er udviklet til at styrke nervesystemets regulering, fremme mental trivsel og støtte krop og psyke i genopretning og balance.
Hos Danielle Nørlev skabes et trygt rum, hvor sårbarhed og styrke kan mødes med respekt og åbenhed.
Det kan kræve mod at række ud, når noget føles svært. Men hvis du er nysgerrig på, om terapi kan støtte dig dér, hvor du er i livet, tilbydes en indledende og uforpligtende samtale. Her kan vi sammen finde ud af, hvad der giver bedst mening for dig.
Uanset hvor du befinder dig i livet, er du hjertelig velkommen til at tage kontakt. Måske er terapi – alene eller kombineret med yoga – det rette næste skridt for dig.
Sammen ser vi på dig i sammenhæng med dine relationer og omgivelser – fordi vi formes af de mennesker og fællesskaber, vi indgår i. Samtalerne kan derfor handle om både dine egne oplevelser og de relationer, du er en del af, så du kan finde nye måder at skabe balance og trivsel i dit liv.
Sammen arbejder vi med de historier, du fortæller om dig selv – og undersøger, hvilke værdier der betyder noget for dig. Samtalerne er anerkendende og ressourceopbyggende, og foregår i et ligeværdigt samspil. Det handler ikke om, at jeg som terapeut sidder med svarene, men at vi sammen undersøger og åbner for nye fortællinger, der kan give frihed og håb.
Vi undersøger, hvordan livets erfaringer og udviklingsfaser har præget dig – og sammen ser vi på, hvordan gamle mønstre kan forandres.
Sammen ser vi på, hvordan krop og psyke påvirkes af svære oplevelser, og hvordan reaktionerne kan vise sig i både følelser, tanker og relationer. Ved at skabe forståelse for disse mønstre kan vi finde nye måder at genopbygge tryghed, styrke og balance på.
Der trækkes på viden om hjernen og nervesystemet – f.eks. hvordan stress, følelser og reaktioner hænger sammen, og hvordan de kan reguleres. Denne viden inddrages sammen med dig, så den bliver meningsfuld i din proces.
Sammen arbejder vi med kroppen gennem åndedræt, bevægelse og afspænding – og undersøger, hvordan dette kan skabe ro, balance og styrke i dit liv.